teknik og maskiner i færdighækproduktionenVores store produktion af færdighæk stiller specielle krav til maskinparken. Derfor har vi vores eget eget værksted, hvor maskinerne let har mulighed for at blive serviceret af vores mekanikere.

Vi er meget stolte af vores specialbyggede maskiner, da disse langt hen ad vejen er udviklet af os selv, så de passer som hånd i handske til vores unikke produktion. Maskinerne er designet på en måde, så de behandler planterne på mest skånsom vis.   

Udover, at alle vores maskiner vedligeholdes på vores værksted, er det også her, at nyudviklingen finder sted. Udviklingsarbejdet stopper aldrig, så der produceres konstant nye maskiner til at optimere og effektivisere produktionen. Alle vores engagerede medarbejdere bidrager med gode idéer i denne udviklingsproces. Denne fælles dynamik er med til at skabe en god teamfølelse i det daglige.

Vi forsøger hele tiden at forbedre klippemaskinerne, således at klipningerne bliver mere præcise og skånsomme for planterne og derved skaber en flot, ensartet hæk og bunddækkeflade. Under jorden arbejdes der med at udvikle rodskæringen for at sikre en forgrenet rodmasse i den jordklump, der følger med vores Prima Færdighæk® ved levering.

 

Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs mere om vores cookies på siden:
fortrolighedspolitik. Hvis du vælger at klikke videre, accepterer du samtidig cookies fra www.primafaerdighaek.dk.
Accepter