Fra lille lokal idé til grønt internationalt gennembrud

Startskuddet til PRIMA FÆRDIG BUNDDÆKKE® lød tilbage i 2003, hvor indehaver af Møllegårdens Planteskole, Lars Strarup, tog de første grønne skridt mod, hvad der senere ville udvikle sig til PRIMA FÆRDIG BUNDDÆKKE®. Visionen stod hurtigt klar for Lars, da idéen til at udvikle endnu et færdigt luksus-planteprodukt ramte ham. Han ville udbygge succesen fra PRIMA FÆRDIG HÆK® og skabe et miljøvenligt færdigt produkt, der på ingen tid kunne skabe et frodigt plantedække til jorden, ligesom PRIMA FÆRDIG HÆK® var udviklet til at skabe færdigt dække mod indkig i haven.


”I perioden 2003 og 2004 brugte vi to år på at lave forsøg med mange forskellige medier. Det var en spændende tid og vi testede et bredt sortiment af, inden vi besluttede hvilke der skulle sættes i produktion. Vi gik efterfølgende i gang med udviklingen af de første maskiner i vinteren 2004 - 2005. I 2005 lagde vi så den første mark an, og startede produktionen op samme sommer. I 2006 var produktet klar til at blive solgt og markedsført for første gang. Da vi så, at markedet tog godt imod produktet fik vi udviklet den vigtigste maskine, nemlig vores unikke opsamler, der skærer og ruller rullerne op ude i bunddækkeproduktionen. Den udviklede vi i vinteren 2007 og 2008.

I dag er vi gået fra en lille lokal idé til et internationelt gennembrud, og det har været et spændende grønt eventyr i rækken, som jeg stadig nyder at udvikle"


– Indehaver, Lars Strarup

PRODUKTIONEN
PRIMA FÆRDIG BUNDDÆKKE®-produktionen ligger i Ringe på Midtfyn. Her produceres årligt bunddækkeruller på 5,5 hektarer til ind- og udland. Bunddækkeproduktionen startes årligt op ved at småplanter stikkes i jorden på de mange, lange produktionsbaner, der er specialdesignet til at skabe netop dén unikke kvalitet som PRIMA FÆRDIG BUNDDÆKKE® er kendt for. Småplanterne stikkes i et 7 cm lag af spagnum, der lægges ud på et kokosnet. Kokosnettet sørger for at holde spagnummen på plads, så det ikke skrider ud, men derimod holder sig på produktionsbanerne.

Efter ca. 2 år er kokosnettet for længst forgået, de små plantestiklinger har vokset sig sammen til ét fuldt plantedække holdt sammen af det stærke rodnet og bunddækket er nu klar til at blive taget op i smarte ruller af vores specialdesignede maskiner. PRIMA FÆRDIG BUNDDÆKKE® produceres i ruller for at gøre det så nemt og tidsbesparende så muligt for modtager at etablere på plantestedet 1-2-3 RUL UD, præcis som man kender det fra rullegræs.

____________


”Hele vores produktionsforløb foregår på friland, hvilket sikrer, at alle planter i bunddækkemåtterne altid er hærdede i forhold til årstiden. Dyrkede man måtterne i drivhuse ville de ikke være nær så hårdføre, når de pludselig blev flyttet ud i den ’virkelige verden’. Det giver os en klar konkurrencefordel at have så høj en succesrate med udlægningen af måtterne, som vi kan tilbyde vores samarbejdspartnere. Vi har hele tiden for øje, at eliminere bøvl og skabe tidsbesparende og nemme kvalitetsløsninger”

– Indehaver, Lars Strarup

Når bunddækket udlægges i vækstsæsonen og vandes rigtig grundigt til efter udlægning - samt et par efterfølgende vandinger - er de næsten klar til at klare sig selv. Rødderne har fat i underlaget efter et par uger, og måtten, der hovedsageligt er af spagnum, giver en rigtig god isolering mod udtørring af jorden under måtten fra dag ét. Udlægning uden for vækstsæsonen går fint for næsten alle PRIMA FÆRDIG BUNDDÆKKE typer. Alle typer PRIMA FÆRDIG BUNDDÆKKE® kan altså plantes hele året rundt - dog med undtagelse af hedera, som kan have udfordringer med overvintringen, hvis ikke de får sat rødder i underlaget, inden vinteren.

prima faerdig bunddaekke thymus mark


Se hele sortimentet af PRIMA FÆRDIG BUNDDÆKKE® lige her

 

 

Færdigt resultat

Drop ventetiden – færdigt bunddække på én dag

 

Hurtigt og nemt

Hurtig levering, nemme ruller og vejledning

 

Minus vedligeholdelse

Undgå lugning, udtørring og jorderosion

 

Kundeservice

Tlf. 6599 2195
Hverdage fra kl 08.00 - 16.00

Tlf.: 65 99 21 95

Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs mere om vores cookies på siden:
fortrolighedspolitik. Hvis du vælger at klikke videre, accepterer du samtidig cookies fra www.primafaerdighaek.dk.
Accepter