Værd at vide

For at få en sprudlende grøn hæk, må man hjælpe den lidt på vej. Som med alle andre levende planter nyder hække også godt af at blive passet og plejet - især i de første år efter plantning. En god hæk-pleje kræver dog ingen ekspertviden, så der er garanti for succes, hvis du blot er opmærksom på et par få, men gode, råd, som du finder her på siden.

Du kan bl.a. finde vores plante- og pasningsvejledning. Her kan du læse meget mere om, hvordan vi anbefaler, at du vander og klipper din hæk, for at sikre det bedste resultat. Du vil også kunne finde andre gode råd og vejledninger, der vil hjælpe dig godt på vej med din nye hæk. Derudover vil du kunne læse om vores 1-årige Gro-garanti som gælder alle PRIMA FÆRIDG HÆK® og om vores Kvalitets-garanti, som gælder på vores Bøg og Liguster hække. Du vil også kunne læse om vores salgs- og leveringsbetingelser. Her står bl.a., hvad du skal være opmærksom på ved levering af din nye færdighæk.

Har du brug for yderligere hjælp og vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os lige her.

værd at videværd at vide 1

  Forarbejde og plantning + - Hvor hurtigt skal jeg plante efter levering? Click to collapse Planterne skal plantes inden for 48 timer efter levering, for at sikre, at de ikke tørrer ud eller udsættes for påvirkninger, der kan skade planten og dermed påvirke etableringen af hækken. Det er derfor en fordel, at du forud for leveringen, har forberedt planterenden, så du er klar til at sætte planterne i jorden, så snart du modtager dem. Du kan i vores plante- og pasningsvejledning se, hvad vi anbefaler, at du har klargjort forud for leveringen af planterne. + - Skal nettet blive siddende på, når jeg planter? Click to collapse Ja, nettet om hækplanternes jordklump skal blive siddende på, når du planter. Nettet har en særlig vigtig funktion, nemlig at sikre, at rodnettet beskyttes under plantning. Vores net er 100% organiske og formulder hurtigt efter plantning. + - Tæller jordklumpen med i hækplanternes højdeangivelse? Click to collapse Nej, jordklumpen tæller ikke med i hækkens højdeangivelse. Dvs. hvis du vælger højden 150 cm, så er hækken 150 cm fra jord til top, når den er plantet hjemme hos + - Hvor stor skal planterenden være? Click to collapse Vi anbefaler, at du graver en planterende i ca. 40. cm bredde og 30 cm. dybde. Er jorden hård og uigennemtrængelig, der hvor du ønsker at plante din færdighæk, skal jorden i bunden af renden løsnes i mindst 1 meters dybde for at sikre luftskifte og dræn. + - Skal jeg købe jordforbedring, og hvordan skal det bruges? Click to collapse Det er altid en god ide at give dine hækplanter en lille smule jordforbedring, når du planter dem. Det giver dem lige et skud energi. Hvis du vælger at afdække jorden, når du planter, med Champost jordforbedring, så har du gødet planterne for det næste år, samtidig hjælper jordforbedringen med at holde ukrudtet væk. Hvis du planter om efteråret eller den milde vinter, så hjælper Champost med at beskytte planterne mod frost. + - Kan jeg bruge kompostjord fra genbrugspladsen? Click to collapse Du bør ikke anvende kompost fra genbrugspladser omkr. hækplanternes rodnet. Det skyldes, at koncentrationen af næringsstoffer i kompostjord fra genbrugspladser kan svide rødderne og dermed skade planterne. + - Skal jeg vande ved platning i vinterhalvåret og hvor meget? Click to collapse  Plantning i vintermånederne: Planter du i vintermånederne (dec. jan. og feb.) er det ikke nødvendigt at vande ved plantning. Det er selvfølgelig vigtigt, at når foråret melder sin ankomst, at du bliver opmærksom på at få vandet hækplanterne. Plantning resten af året (marts-november): Vand er altafgørende for planternes vækst, og det gælder både i ugerne lige efter du har plantet og i de første år efterfølgende. Når planterne står godt i renden, skal den fyldes 1/3 op med jord og resten med vand. Dette sikrer, at jorden falder godt sammen omkring rodklumpen. Når vandet er sunket, fyldes renden op med jord, som du herefter skal træde til omkring klumpen, så planten står fast. Derefter skal du vande igen.  + - Skal jeg klippe hækken, så snart den er plantet? Click to collapse Når du har plantet dine hækplanter, så er det en god ide at give dem en let studsning – både i toppen og i siderne. Det vil give den sidste finish, når du har sat hækplanterne.   Pasning + - Er det normalt, at hækken vokser mindre første år? Click to collapse Det er ganske forventeligt, at hækplanterne vokser mindre det første år, da hækken skal etablere sig. Det første år, vil hækken bruge en del af sin energi, som de normalvis ville have brugt på at vokse, på at etablere sig og blive tryg i sit nye hjem.  + - Hvor ofte og hvor meget skal jeg vande? Click to collapse Der skal faktisk rigtig meget vand til. En gennemvanding kan kræve 10-12 liter pr. plante. Vanding af alfa og omega for, at du får succes med dine hækplanter. 95% af de skader, som vi ser på hækplanterne skyldes manglende eller forkert vanding.Hvis du er interesseret i at vide mere om vanding, kan du se vores YouTube-video, hvor ejer Lars Strarup giver tips og tricks til vanding og generel pleje af din hæk.   Blomster og bær + - Der er blomster/bær på min hæk, hvad gør jeg? Click to collapse Hvis du har købt en hæktype som f.eks. tjørn, liguster, kirsebærlaurbær eller anden sort, der blomstrer eller får bær, bør du fjerne både blomster (foråret) og bær (efteråret) i de første år efter plantning. Det er for at give dine hækplanter de bedste vækstbetingelser.Når planterne sætter mange blomster, gør det nemlig, at planterne vokser mindre end normalt, da energien, som bruges på blomstring, under optimale betingelser ville være brugt på vækst. + - Hækplanter med giftige bær Click to collapse Vi får tit spørgsmål om, hvorvidt hækplanter får giftige bær?Her kan vi blot bekræfte, at kirsebærlaurbær, taks, kristtorn (kristtjørn), liguster får bær, som er giftige, hvis man spiser dem. Det er heldigvis sjældent, at det ender i alvorlige forgiftninger, men derfor bør du selvfølgelig være varsom. Heldigvis er det sjældent, at børn eller voksne når at spise særlig mange af disse bær, da de ikke smager godt. Derfor forløber de fleste tilfælde med forgiftninger heldigvis uden problemer.Er uheldet ude, kan du ringe til Giftlinjen på 8212 12 12 – de har åbent døgnet rundt.Du kan læse nærmere om, hvad Giftlinjen skriver ift. symptomer og forholdsregler lige her.   Bøgelus + - Hvad gør jeg, hvis min bøgehæk får bøgelus? Click to collapse Bøg har desværre en tendens til at få såkaldte bøgelus. Det gør de fra omkring maj måned af. Det er ikke alle bøge-hækplanter, som vil få det, men hvis du gør, er det heldigvis nemt at komme af med.Vi gør i vores produktion brug af rovtæer for at bekæmpe bøgelusene. Du kan gøre det samme i din have. I mange havecentre, kan du købe rovtæer.Du kan læse mere om rovtæer her.   Højde og hæktype + - Hvor høj må en hæk være i skel? Click to collapse I Hegnsloven angives det i §10 stk. 6, at: "Fælleshegnenes dimensioner fastsættes om fornødent af hegnsynet. Ved boligbebyggelse bør højden af hegn mod naboejendommen, hvor ikke ganske særlige forhold taler derimod, fastsættes til 1,80 meter og må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m.”Du kan læse mere om hegnsloven lige her. + - Hvilke hækplanter kan jeg plante lige nu? Click to collapse Vi har samlet en oversigt, hvor du kan se, hvilke planter du kan plante året rundt. Du finder oversigten lige her.   Forskel på bøg og avnbøg + - Er der forskel på bøg og avnbøg? Click to collapse Det korte svar er ”Ja, det er der”.Avnbøg har ofte stået i skyggen af den danske hæk-darling nemlig bøgehækken. Mange tror ofte, at avnbøg og bøg nærmest er 1:1 samme hækplante, og vi forstår godt forvirringen. Der er dog forskel på bøg og avnbøg.Avnbøg er i sin natur ikke lige så vintertæt som almindelig bøg. Om end har vi lavet en genistreg, som gør, at du på vores webshop kun kan købe en såkaldt Avnbøg ’Vinter premium’, som er vintertæt.Avnbøgs blade bliver i højere grad liggende dér, hvor de daler ned sammenlignet med almindelige bøgeblade. Med en almindelig bøgehæk vil du derfor skulle bruge flere ressourcer på at samle nedfaldsbladene, da bøgebladene let fanges af vinden og hvirvler rundt i haven. Avnbøg har dermed styrken, hvis du ikke gider bruge en masse ressourcer på ’hæk-oprydning’.Avnbøg er i meget mindre udstrækning udsat for lus end bøgen er. Det gør, at du med avnbøg får en vedligeholdelsesfri og sund hæk, der ikke kræver ekstra opmærksomhed eller pleje.Uanset, hvilken du vælger avnbøg eller bøg, så bliver begge levereret med 1-års gro-garanti.   Forskel på Herkules Hæk® og PRIMA FÆRDIG HÆK® + - Hvor lang tid tager en HERKULES HÆK® at opnå samme kvalitet som PRIMA FÆRDIG HÆK®? Click to collapse Det tager en HERKULES HÆK® cirka 2 år, med korrekt hækpleje, om at vokse sig til samme tætte kvalitet PRIMA FÆRDIG HÆK®. To år er altså dén konkrete tidsforskel, som du ville skulle forholde dig til, når du overvejer, hvilken af vores to mærker, du skal vælge din kommende hæk i.     

Gratis Fragt

Gælder alle planter til Jylland, Fyn, Sjælland og brofaste øer.

I hele Danmark

Hurtig levering

Max 3 dages levering fra bestillingsdato.

Max 3 dage

Valgfri leveringsdag

Leveringsdag

Vælg selv leveringsdagen ved betaling.

Vælg selv

Kundeservice

Tlf. 6599 2195
Hverdage fra kl 08.00 - 16.00

Tlf.: 65 99 21 95

Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs mere om vores cookies på siden:
fortrolighedspolitik. Hvis du vælger at klikke videre, accepterer du samtidig cookies fra www.primafaerdighaek.dk.
Accepter