Betingelser for bestilling af plantning
Læn dig tilbage og lad os plante din PRIMA FÆRDIG HÆK®
Vi samarbejder med dygtige anlægsgartnere, som har erfaring med at håndtere og plante hækplanter fra PRIMA FÆRDIG HÆK®. Vi kontakter dig snarest muligt efter din bestillling, og sørger for at få en af vores kompetente partnere til at hjælpe med fagligt korrekt plantning af din nye PRIMA FÆRDIG HÆK® i henhold til vores plantevejledning.
Vi anbefaler at du vælger plantning onsdag, torsdag eller fredag. Vi graver planterne dagen før levering. Planterne leveres hos dig dagen inden plantning af anlægsgartneren.
1. BESTIL PLANTNING - NEMT
- Du vælger selv datoen, når du går til betaling - tidligst mulige levering er 10 hverdage fra bestillingsdato.
- Vi planter hækken den dag, som du vælger i webshoppen ved betaling. Kan anlægsgartneren af gode grunde ikke denne dag, kontakter vi dig for at finde en ny dato, der passer dig.
- Du bliver kontaktet i hverdage senest 48 timer efter din bestilling. Bestiller du hækken og plantning i weekenden eller på helligdage kontakter vi dig inden for samme tidsramme, når hverdagen melder sig igen.
- Ved modtagelse af leverancen, tjekker du som kunde, at leverancen er korrekt. Hvis der mod forventning er en fejl, underrettes vi med det samme, således vi kan reagere rettidigt og yde en god service.
- Planterne bliver plantet fagligt korrekt iflg. PRIMA FÆRDIG HÆK® plantevejledning
- Udgravning af jordrenden, hvori planterne sættes, er inkluderet i prisen.
- Vi udfører kun plantning på lokationer, hvor det er muligt at køre planterne hen til - altså ikke steder, hvor gartneren selv skal bære planterne gennem beboelse eller op ad trapper for at komme ud til plantestedet. Hvis du bor et sted med begrænsede tilkørselsforhold, så ring til os og få et individuelt tilbud.
- Anlægsgartneren påtager sig behandling af eventuelle reklamationer relateret til plantningens udførsel. En eventuel efterplantning vil ske på vores regning, såfremt reklamationen skyldes hækken.
2. DIT ANSVAR
- Du står selv for at opmåle og angive hækkens totale længde, inden bestilling.
- Hvis du ikke tilkøber konsulentbesøg, hvor anlægsgartneren kommer ud og beser plantested, jordforhold, fremkommelighed ift. maskiner etc., skal du være hjemme, når anlægsgartneren kommer.
- Du anviser placering ved opstart og har dermed ansvaret for dette. Plantes der i skel, skal dette aftales med din nabo
- Du står selv for eventuel bortskaffelse af overskydende jord.
- Du står for afsætning/anvisning af plantelinje eller evt. skel til nabo.
- Du har ansvaret for at informere anlægsgartneren om kabler i jorden eller lign., der skal tages forbehold for ved gravning.
- Sker det, at hækplanter som vi har plantet for dig mistrives og skal erstattes af vores 3 årige grogaranti, sørger du selv for plantningen af erstatningsplanterne. Vi erstatter kun de nye planter og fragten af disse.
3. JORD- OG PLANTEFORHOLD
- Adgangsforhold og arbejdsbredde skal være minimum 90 cm, således maskiner kan komme hen til plantestedet
- Maximal transportlængde af planterne må ikke overstige 40 meter fra leveringssted til plantested.
- Jorden skal bestå af almindelig god havejord.
- Jorden skal være klar til plantning, således en almindelig håndspade kan glide ubesværet igennem jorden. Sten over Ø50 mm, planter, græs, planterødder over Ø15 mm. skal derfor være fjernet.
- Ved nybyggeri skal jorden være undergrundsløsnet dvs., at jorden skal være løsnet dybere nede end dybden i planterenden.
4. TILKØB
- Tilkøbes drypslange, vil den blive udlagt, hvis du ønsker det.
- Tilkøb og/eller udskiftning af jord er ikke inkluderet i prisen.
- Rydning og bortkørsel af eksisterende hæk er ikke inkluderet i prisen. Ønsker du tilbud herpå, aftaler du en pris direkte med anlægsgartneren og afregner med ham.
Tilkøb et “VÆR-PÅ-FORKANT-BESØG” og få 100% ro i maven
Viden på forkant giver dig mulighed for at handle på nødvendige forhold og det er meget vigtigt, når det drejer sig om at få succes med færdighækken. Vi anbefaler derfor meget, at du tilkøber et besøg af anlægsgartneren før plantedagen og dermed undgår ærgerlige udfordringer og erkendelser på bagkant (eksempelvis, at jorden er dårlig at plante i, at anlægsgartneren ikke kan komme ind med maskiner i din have eller lign. og derfor må afblæse projektet) Alt sammen forhold, som vil være billigere og lettere at spotte forud for plantningen.
Du har mulighed for at tilkøbe et fagligt “VÆR-PÅ-FORKANT-BESØG”, hvis du har behov for, at der kommer en anlægsgartner ud og tilser plantestedet inden plantning. Vi anbefaler det meget, da en fagmand sikrer, at du kommer godt i mål og med kvalitet i løsningen. Du kan læse mere om konsulentbesøget lige her.
Er du i tvivl om noget?
Hvis du er usikker på, hvorvidt et givent projekt falder inden for ovennævnte ramme, er du altid velkommen til at fremsende foto eller henvende dig til os med spørgsmål.
Projekter og projektforhold, der ikke ligger inden for ovennævnte ramme kan naturligvis stadig udføres.
Send blot et billede af og info om udfordringerne, så modtager du et specialtilbud. Det kunne eksempelvis være projekter omhandlende rydning og fjernelse af gammel hæk eller udskiftning af jord, bortskaffelse af overskydende jord m.v.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål på tlf. 6599 2195 eller på mail [email protected].
Sådan bestiller du plantning af din nye færdighæk
Følg disse trin for at bestille plantning af din færdighæk hos PRIMA FÆRDIG HÆK:
- Vælg den ønskede færdighæk:
- Vælg den ønskede færdighæk fra vores sortiment - udforsk sortimentet og få et overblik over de mange forskellige hæktyper.
- Vælg ønsket variant:
- Du kan læse mere om de forskellige varianter her.
- Vælg ønsket højde ved levering
- Jordklumpen tæller ikke med i hækkens højdeangivelse. Så bestiller du i højde 150 cm, så er hækken reelt 150 cm fra jord til top, når den er plantet hjemme hos dig.
- Ønsker du at vi planter din hæk? Så klik på "JA"
- Når du trykker "JA" åbnes der en boks hvori postnummer skal indtastes og prisen for plantning bliver vist.
- Indtast postnummer
- Det postnummer, hvor hækken skal plantes.
- Indtast antal meter hæk:
- Angiv, hvor mange meter hæk du ønsker at bestille.
Efter du har indtastet disse oplysninger, vil du se følgende:
Prisen pr. stk. pr. plante
Totalprisen for planterne
+ Prisen for plantning
Når alle oplysninger er indtastet og betingelserne overfor er gennemlæst (og gokendt), kan du gå videre til betaling og gennemføre din bestilling.