GØDNING
- Giv din hæk HORNUM hækgødning 2 gange om året; slut april og slut juni. Når du giver gødning, skal du bruge ca. 1 dl HORNUM hækgødning pr. meter hæk.
Strø gødningen ud på jorden langs hækken, så gødningen frigives ovenover det underliggende rodnet. På den måde sikrer du nemt at hækken får den rette næring.
Har du kirsebærlaurbær eller liguster?
Hvis ja, anbefaler vi, at du giver hækken gødning tre gange årligt; d. 1. maj, d. 1. juli og igen d. 1. september. Når du giver gødning, skal du bruge ca. 2 dl. (ca. 150 g.) HORNUM hækgødning pr. meter hæk.
- Vi anbefaler, at du gøder året hvor du har plantet og de efterfølgende 2 - 3 år.
BÆR OG BLOMSTER
- Især i de første år er det vigtigt, at færdighækken bruger alle sine ressourcer på etablering og vækst. Hvis du har købt en hæktype som eksempelvis Liguster, Laurbær, Tjørn eller en anden hæktype, der blomstrer eller får bær, bør du fjerne både bær og blomster i de første år efter plantning, så hækken bruger alt energi på etablering i stedet.
- Det er vigtigt, at du også husker at luge jorden for ukrudt ca. 30 cm på hver side af planten.
KLIPNING
- Det er vigtigt, at du sørger for at klippe din hæk for at sikre, at den holdes tæt. Når du klipper hækken ét sted, skyder den i to fra det sted du klipper den. Det giver altså god forgrening og tæthed at klippe hækken. Hvornår hækken skal klippes, afhænger af den specifikke hæktype. De specifikke anbefalinger til hækklipning har vi skrevet ind på alle produktteskter under ”Pleje”. Søg efter din hæktype.
VANDING
De første to år efter plantning skal du være opmærksom på at vande din hæk. Herefter har færdighækkens rodnet fået så godt fat i undergrunden, at den kan leve uden din hjælp. Kommer der en ekstrem tørkeperiode på 3. året efter plantning skal du dog også være opmærksom på at vande dette år.
Vanding er nøglen til succes og i filmen nedenfor viser vi dig præcist, hvad du skal gøre for at du kan være sikker på, at du får vandet tilstrækkeligt med din drypslange. I filmen viser vi dig, hvordan du tester, hvor meget du skal vande, for at vande til vækst og ikke kun til overlevelse, som mange desværre kommer til, fordi de tror, at de vander nok. Det varierer nemlig fra have til have, hvor meget vand dine planter skal have og hvor længe du skal vande, fordi jordforhold er forskellige fra have til have. Vi anbefaler, at du starter med at vander 6 – 8 timer med drypslange. Herefter laver du en stikprøve ved at grave et hul lige ved siden af rodklumpen, hvor du tjekker om hele rodklumpen er fuldstændig gennemvåd/sjaskvåd.
- Du skal vande din hæk fra ca. 1. april (knopspring) til 1. november.
- Det er særdeles vigtigt, at hækken får rigeligt med vand især de første år. Her bør vandingen startes allerede ved knopskydningen i april, hvis det er tørt. I sommerhalvåret skal du vande grundigt.
- Vi anbefaler, at du vander 1-2 gange om ugen i perioder uden væsentlig nedbør.
- Vær opmærksom på, at gennemvanding kan kræve helt op til 10-12 liter vand per plante.
- Du må dog aldrig vande hækken hver dag, da en konstant fugtig jord vil forhindre det naturlige luftskifte i jorden. Derved kommer der ikke ilt ned i rødderne og rodvæksten hæmmes.
- Du kan med fordel udlægge en drypslange for at reducere vandforbruget. Du kan læse meget mere om drypslangen her.
- Den bedste måde at kontrollere vandingen på og få erfaring med hvor meget vand, der skal tilføres, er ved at grave et spadestik dybt (30 cm) ved siden af jordklumpen efter endt vanding og tjekke, at jorden er fugtig i fuld dybde. OBS! Husk at kontrollere flere steder, hvis jorden er uens.