Tlf. +45 6599 2195

Full Star Full Star Full Star Full Star Full Star 4.9 af 5 stjerner på Trustpilot

Ledige stillinger

Hvis vi ikke er på udkig efter den stilling, du søger, så er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til [email protected].

Maskinførerelev

ER DU VORES NYE MASKINFØRERELEV?

Brænder du for at lære at køre med special-byggede maskiner i en kreativ jordbrugsvirksomhed, hvor du kan få indflydelse på de hjemmebyggede maskiners videreudvikling? Så er PRIMA FÆRDIG HÆK® det rette sted at tage en del af din uddannelse.

Vi er inde i en spændende udvikling, hvor der altid er travlt, og hver dag byder på mange forskellige og varierende arbejdsopgaver. Efter endnu et år med stor vækst i virksomheden stiller dette også store krav til medarbejdernes organisering og opfindsomhed i dagligdagen, og vi holder meget af gode idéer. Du bliver en del af en arbejdsplads med masser af godt humør og gode kollegaer, og du kommer til at arbejde med en maskinpark, der både består af traktorer og unikke, specielkonstruerede maskiner. I produktionen benytter vi GPS-styring i vores maskiner.

Din dagligdag foregår i tæt samarbejde med kollegaer i både produktionen, ekspeditionen og på værkstedet. Det er en fordel, hvis du er fingersnild, og dermed kan hjælpe til med daglige reparationer og vedligehold af maskiner. Kan du svejse er dette også en super fordel i stillingen, men naturligvis ikke et krav.

Kørekort er et krav i stillingen, og det er en stor fordel, at du kan kommunikere på engelsk til hverdagsbehov. Har du truckcertifikat er dette et stort plus, men ikke et krav.

Kan du se dig selv som den nye maskinførerelev hos PRIMA FÆRDIG HÆK®, så ring til os og stil mange flere spørgsmål eller send din ansøgning til ejer Lars Strarup, på [email protected]. Hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte os på tlf. 6599 2195 - måske du vil herud og se stedet først? Der er ikke anført nogen ansøgningsfrist, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Jordbrugsmaskinfører

JORDBRUGSMASKINFØRER TIL KREATIV PLANTESKOLE

Da en af vores erfarne maskinførere har valgt at søge nye udfordringer, søger vi den rette kollega for tiltrædelse snarest muligt.

Vi søger dig, der motiveres af at få ansvar og som har god struktur i både planlægning og løsning af opgaver. Vores produktion består af færdighække og vores maskinpark består derfor i vid udstrækning af specialkonstruerede maskiner og traktorer.  Det er vigtigt, at du har god teknisk snilde og forståelse, og du kan få indflydelse på de hjemmebyggede maskinernes videre udvikling.

Vi er Skandinaviens førende producent af eksklusive færdighække - et koncept, der markedsføres under navnet PRIMA FÆRDIG HÆK®, og vi er inde i en spændende udvikling og vækst. Dine arbejdsopgaver vil primært være at føre maskiner herunder den daglige vedligeholdelse, af de maskiner som du fører.  Du vil bl.a. komme til at tage dig af store dele af virksomhedens sprøjteopgaver med vores nye portalsprøjtetraktor, som du også bruger til at lave den praktiske del af vore forsøg med biologiske midler.

HVEM ER DU?

Vi forestiller os, at du har maskinfører-erfaring fra anden jordbrugsproduktion, og at du derfor kan arbejde selvstændigt og ansvarligt med egne opgaver. På sigt bliver du også en som hjælper dine kollegaer med at løse opgaver på tværs af virksomheden. I forbindelse med sprøjteopgaverne vil vi sætte stor pris på, at du er fleksibel arbejdstidsmæssigt. Sprøjtecertifikat er et krav i stillingen og det er en fordel at du også har truckcertifikat. Vi har andre nationaliteter på virksomheden, så det er en stor fordel, at du behersker engelsk sprogligt.

VI TILBYDER

Vi tilbyder et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et super team, der værdsætter teamspirit på tværs af alle afdelinger i virksomheden. Vi er nytænkende og kreative med højt til loftet, og du vil få et stort ansvar, handlerum og frihed i dit daglige arbejde.

Er du interesseret i at lære os bedre at kende? Så gå på opdagelse her på hjemmesiden, besøg vores YouTube-kanal eller læs mere om vores produktion her.

SEND EN ANSØGNING

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til [email protected] – vi søger en som kan tiltræde hurtigst muligt og behandler ansøgninger løbende og fortroligt. Du er meget velkommen til at ringe til indehaver, Lars Strarup, på tlf. 4031 8055 for at høre mere om os og stillingen.

Se vores team

Er du interesseret i at se, hvem vi er ansat? Så kan du se vores PRIMA dream-team her. I videoen kan du se, hvorfor det er godt, at vi til dagligt beskæftiger os med hækplanter og ikke er gået skuespillervejen. Videoen er lavet i forbindelse med, at vi har optaget en række vejledningsvideoer til vores YouTube-kanal.

Bloopers