Tlf. +45 6599 2195

Full Star Full Star Full Star Full Star Full Star 4.9 af 5 stjerner på Trustpilot

Om PRIMA FÆRDIG HÆK

Den unikke plantekvalitet, som PRIMA FÆRDIG HÆK® er kendt for, er specialiseret og udviklet i den fynske muld  over de seneste 30 år.

Færdighæk og grønt privatliv med ét klik  

Spring 5 års ventetid over og få høj kvalitetshæk nu

PRIMA FÆRDIG HÆK® er høje, fuldvoksne kvalitets-hækplanter, der leveres i højderne 125, 150, 180 og 220 cm - direkte hjem til din havelåge. Den unikke plantekvalitet, som PRIMA FÆRDIG HÆK® er kendt for, er specialiseret og udviklet på Fyn i Danmark siden 1992. Med andre ord er PRIMA FÆRDIG HÆK® din garanti for en markedsledende know-how og enestående plantekvalitet -og volumen. Det betyder også, at vi har en unik viden omkring hækplanter, som vi gerne deler ud af for at gøre overvejelsesprocessen lettere for dig. Du er altid meget velkommen til at kontakte os med specifikke spørgsmål til jordforhold, anbefaling af hæktyper eller andet, hvis du er i tvivl om noget inden eller efter etablering af PRIMA FÆRDIG HÆK®. Vores service er jordnær og gratis. 

Bøgehæk færdighæk

Kend os på PRIMA kvaliteten

Vores know-how og produktionsmetoder gør, at du finder markedets mest voluminøse, tætte og fyldige kvalitet af færdighæk i vores produktion. For at understøtte og sikre vores høje kvalitetsstandard og markedsposition som Skandinaviens førende leverandør af færdighæk, har vi udarbejdet en kvalitetsgaranti samarbejde med adjungeret Professor i parkteknologi ved Københavns Universitet, Palle Kristoffersen. Vi har formuleret en række standarder for vores bøge- og ligusterhække, og vi garanterer naturligvis, at hækkene lever op til disse, når de leveres til dig. Standarderne dig et bedre indblik i, hvad du kan forvente dig af hækkenes størrelse, forgrening, rødder og jordklump. Samtidig ruster denne information dig også til at sammenligne færdighæk fra forskellige leverandører.

Færdighæk er nemlig  ikke ‘bare færdighæk’. Der findes mange forskellige kvaliteter, og det kan være svært at navigere i, hvad der er vigtigt at forholde sig kritisk til som forbruger, idet færdighæk ikke just falder i kategorien hverdagsindkøb. Brug guiden som en hjælpende hånd. Du kan læse vores kvalitetsgaranti her

Skandinaviens første og førende producent af færdighæk

Idéen til at producere og levere færdighæk blev grundlagt i 1992 af indehaver, Lars Strarup, der sidenhen fik succes med den lille lokale idé og blev den første leverandør og stifter af færdighæk-konceptet i Skandinavien. I dag har den eksklusive produktlinje af PRIMA FÆRDIG HÆK® høstet stor anerkendelse for de veludviklede planter og den altid udsøgte kvalitet. Læs mere om, hvordan Lars' grønne lokale idé voksede sig til en international succes her.

Kvalitetskontrollen er i højsæde

Kun de bedste hækplanter bliver udvalgt og plomberet med en lille, hvid og letgenkendelig PRIMA FÆRDIG HÆK® label med vores logo på. Denne label er din garanti for, at du står med en ægte PRIMA FÆRDIG HÆK®, der har gennemgået en skrap kvalitetskontrol, inden udvælgelse. Denne label er også symbolet på den 3 årige grogaranti, der følger med alle PRIMA FÆRDIG HÆK®.

Alle vores færdighæk gennemgår en skrap kvalitetskontrol, inden de mærkes op som PRIMA FÆRDIG HÆK®. Undervejs i produktionsforløbet passes planterne af kyndige gartnere, således hækplanterne konstant har optimale vækstbetingelser. Vores store danske produktion er beliggende lidt uden for Odense ved Ringe, hvilket gør, at vi kan minimere transporttid og CO2-udledning til alle dele af Danmark. Vores lokale forankring på Fyn er vi rigtig glade for. Her har vi ca. 1 million hækplanter stående i frilandsproduktion, hvilket er skånsomt for miljøet, da vi således ikke skal bruge ressourcer på at opvarme drivhuse eller forurene ved stor-import af udenlandske planter. 

Klar til planterenden ved levering

Færdighæk med jordklump

Færdighækkens rodnet beskæres løbende for at opnå en tæt forgrenet rodmasse lige under planten. Denne rodmasse er beskyttet af en jordklump med et organisk og plantebaseret jute-net rundt om. Nettet skal du lade sidde på, når du planter. Det sikrer nemlig, at rodnettet beskyttes under plantning, og når du efterfølgende stamper jorden til. Nettet er 100% organisk og formulder kort tid efter plantning. Det at hele plantens rodnet følger med planten i en jordklump sikrer en let, hurtig og effektiv plantning, fordi alle rødderne er intakte og godt beskyttet og dermed er klar til at vækste videre på plantestedet. Det eneste du skal gøre er at tage hækplanten fra pallen, som de leveres på, og placere planterne i planterenden, som du har forberedt. 

Gødning af ligusterhæk