Plantning af bøgehæk
At plante en bøgehæk kan umiddelbart virke som et omfattende projekt, men i virkeligheden er det langt fra så udfordrende, som man måske skulle tro. Det er faktisk en simpel og hurtig proces. Vi har udarbejdet en trin-for-trin guide, som gør hele processen let forståelig. Læs guiden og bliv klogere på, hvordan og hvornår du skal plante bøgehæk.
Trin-for-trin guide til plantning af bøgehæk
Forberedelse af jorden
Inden du kan påbegynde plantningen af din nye PRIMA FÆRDIG bøgeHÆK, er det essentielt at forberede jorden omhyggeligt. Gennemgå jordforholdene og vurder kvaliteten af jorden. Overvej om j#BØGE FÆRDIGHÆKordens struktur er tilfredsstillende, eller om det er nødvendigt at investere i jordforbedring eller hækmuld.
Hvis du er usikker på, hvordan jorden for en bøgehæk skal være, kan du læse vores vejledning: Tjek jordforholdene inden du planter.
Lars fortæller om forarbejdet ved en ny bøgehæk og hvad man skal være særligt opmærksom på
Vanding af planterne
Ved modtagelse af dine bøgeplanter er det afgørende at sørge for at vande dem grundigt, inden du planter dem. Gennemvæd rodklumpen på bøgehækken, så den er mættet med vand. Du kan eventuelt sætte planterne i vand for at sikre grundig vanding og optimal vandabsorption.
Gravning af planterenden
Den planterende, du graver, skal være 40 cm bred og 30 cm dyb for at kunne rumme rodklumpen på bøgeplanten. Når renden er gravet, skal du løsne jorden i bunden for at sikre optimal ilttilførsel og dræning omkring hækkens rødder.
Lars viser, hvordan du laver planterenden
Plantning af bøgehækken
Nu er tiden inde til at placere bøgeplanterne i jorden. Anbring forsigtigt bøgeplanterne i planterenden og fyld jord omkring rødderne.
Bemærk, at det er vigtigt at lade nettet blive omkring rodklumpen, når du planter din bøgehæk. Nettet beskytter roden under hele plantningen og under jordpakningen efter plantning. Nettet er 100% organisk og bliver langsomt til muld efter plantningen.
Husk at vende bøgeplanterne korrekt, når du planter din bøgehæk. Hver bøgeplante har to klippede sider og to uklippede sider. Vend de to uklippede sider mod hinanden, så de lange, strittende grene kan flettes sammen til en sammenhængende bøgehæk.
Step 5a - Brugen af støttepæle og plastbelagttråd
Normalt er det ikke nødvendigt at anvende pæle eller tråd, når du køber din bøgehæk hos PRIMA FÆRDIG HÆK. Vores bøgehække leveres med stabile jordklumper, der sikrer en robust og stabil position.
Dog kan det være nødvendigt at opstille støttepæle ved plantning i områder udsat for kraftig vind. Bind hækken forsigtigt til pælene med plastbelagttråd for ekstra støtte, indtil den er fuldt etableret. Den optimale støtte opnår du ved at placere tråden cirka 1 meter over jorden med 2 meter mellem pælene.
Lars fortæller, hvordan du planter en bøgehæk
Vanding af planterne
Nødvendigheden af vanding afhænger af, hvad tid på året du planter bøgehækken. Ved plantning i vintermånederne (november - marts) er vanding ikke nødvendigt.
Ved forår, sommer eller efterår er det derimod afgørende at vande bøgehækken grundigt. Efter at have placeret bøgeplanterne i planterenden, skal denne fyldes 1/3 op med jord og resten med vand. Efter at vandet er sunket, fortsætter du med at fylde renden med jord, som du derefter pakker godt sammen med foden for at sikre, at bøgeplanterne står solidt. Afslut med yderligere vanding for at sikre tilstrækkelig fugt i den nyplantede jord.
Fortsæt regelmæssig vanding, indtil hækken er fuldt etableret især i de første to år efter plantningen. Dette er afgørende for at fremme rodvækst og sikre bøgehækkens trivsel. Kommer der en tørkeperiode på det tredje år, anbefaler vi også at være opmærksom på vandingen her.
Lars viser, hvordan du tester, om du har vandet bøgehækken tilstrækkeligt
Gødning
Efter plantning af bøgehækken i foråret/sommeren anbefaler vi dig at gøde for at styrke hækkens vækst. Gød din nye bøgehæk to gange årligt – slut april og slut juni. Per meter bøgehæk skal du anvende omkring 1 deciliter gødning.
Læs mere om gødning her: Gødning til bøgehæk.
Lars fortæller om pasning af bøgehækken
Hvornår kan man plante bøgehæk?
Det mest optimale tidspunkt til at plante bøgehæk er enten om efteråret eller foråret, men det udelukker ikke andre tidspunkter. En tommelfingerregel er, at du kan plante bøgehæk året rundt, med undtagelse af højsommerperioden, hvor temperaturen kommer over 25 grader. Vores anbefaling er at plante bøgehæk fra midten af oktober til og med juli (uge 41 – uge 30). I denne periode er temperaturerne normalt moderate, jorden er lun, og der er typisk tilstrækkelig nedbør, hvilket er med til at etablere et stærkt rodnet i bøgehækken.
Efterår er ofte et gunstigt tidspunkt at plante bøgehækken. Jorden er stadig lun efter sommeren, og planterne har tid til at etablere deres rødder inden vinteren. Det køligere vejr reducerer også risikoen for, at planterne udtørrer. Samtidig er tidligt forår også et godt tidspunkt at plante bøgehække. Ved at plante tidligt om foråret giver du planterne tid til at etablere sig, inden den varme sommerperiode begynder.
Hvornår skal man undgå at plante bøgehæk?
Du bør undgå at plante bøgehæk i ekstreme vejrforhold som tørke med høje temperaturer over 25 grader. Tørke og høje temperaturer resulterer i øget fordampning af vand og stress hos de nyplantede planter.
Hvis du alligevel planlægger at plante bøgehæk i løbet af sommeren i varmt vejr, skal du huske at pleje hækken ekstra godt. Det omfatter grundig vanding.
Det skal du bruge til at plante en bøgehæk
Når først du modtager din færdighæk, har du 48 timer til at plante den og dermed undgå risikoen for udtørring eller anden form for beskadigelse af planterne. Ved at være godt forberedt og følge vores trinvise anvisninger, kan du gøre plantningen af din bøgehæk til en simpel og problemfri proces.
Det skal du bruge til at plante en bøgehæk:
- Bøgeplanter
- En spade
- En skovl
- Et målebånd
- Hækmuld eller jordforbedring
- Gødning
- En haveslange og drypslange til vanding
FAQ
Plantning af bøgehæk
Hvornår planter man bøgehæk?
Vi anbefaler at plante bøgehæk om efteråret eller foråret, men det kan gøres året rundt med undtagelse af højsommerperioden, hvor temperaturen overstiger 25 grader. Den optimale periode er fra midten af oktober til og med juli (uge 41 – uge 30).
Hvordan planter man en bøgehæk?
Plantning af bøgehæk er en enkel og hurtig proces. Vi har udarbejdet en trin-for-trin guide, som gør hele processen let forståelig. Læs guiden og bliv klogere på, hvordan og hvornår du skal plante bøgehæk.
Hvad skal jeg bruge til at plante en bøgehæk?
For at plante en bøgehæk, har du brug for følgende redskaber og materialer: bøgeplanter, en spade, en skovl, målebånd, hækmuld eller jordforbedring, gødning, en haveslange og drypslange, og eventuelt støttestænger og bindebånd (hvis bøgehækken plantes i særligt vindudsatte områder).
Hvor mange bøgehæk planter pr. meter?
Vi anbefaler at plante 3 bøgehæk planter pr. meter for en tæt hæk. Alternativt kan du vælge 2,5 bøgeplanter pr. meter for en lidt mere spredt hæk, som med tiden vil vokse sig tættere.
Skal jeg bruge støttepæle og plastbelagttråd ved plantning af bøgehæk?
Normalt er det ikke nødvendigt, men ved kraftig vind kan støttepæle og plastbelagttråd være gavnlige. Bind hækken forsigtigt til pælene med tråden for ekstra støtte, indtil den er fuldt etableret.
Hvornår er det bedste tidspunkt at plante bøgehæk?
Den optimale periode for plantning af bøgehæk er enten om efteråret eller foråret. Undgå ekstreme vejrforhold som tørke og høje temperaturer over 25 grader i en periode. Planter du alligevel i disse vejrforhold, så sørg for ekstra pleje med vanding om sommeren.
Relaterede artikler
Klipning af bøgehæk
Hvornår skal du klippe din bøgehæk? Og hvordan gør du? Læs vores guide og bliv klædt på til opgaven.
Beskæring af bøgehæk
I denne guide giver vi dig tips til, hvordan og hvornår du bør beskære din bøgehæk, så den forbliver sund og velplejet.
Hvor hurtigt vokser en bøgehæk?
Bøgehække er kendt for deres relativt hurtige vækst sammenlignet med andre hæktyper. Læs mere om vækst hos en bøgehæk.
Bøgeblade
Bøgeblade er nemme at genkende på grund af den karakteristiske form. Læs mere om forskellige typer af bøgeblade.
Flytning af bøgehæk
Læs vores guide og bliv klogere på, hvordan du får succes med flytningen af din bøgehæk.
Gødning af bøgehæk
I denne guide kan du blive klogere på, hvordan og hvornår du bør gøde din bøgehæk.