Avnbøg
Galmide (Aculops macrotrichus)
Galmide (Aculops macrotrichus) Galmiden er en mide, som angriber avnbøg – den er et meget almindeligt fænomen og betyder ikke noget væsentligt for hækkens udvikling.
Miderne lever indeni bladet og sprøjter et stof ud, som får bladene til at krølle sig sammen for at beskytte dem selv. Miderne overvintrer i knopper på planterne og afhængig af vinteren, er det slet ikke sikkert, at de kommer igen til næste år.
Man foretager normalt ingen bekæmpelse af avnbøgens galmider.
Lus i avnbøg
Lusene i avnbøg er meget små - kun 1-1,5 mm. De sidder på undersiden af bladene, hvor de suger saft ud af bladenes celler. Angrebet af lus opdages først, når lusenes affald lander på de underliggende blade, hvor det danner et skinnende lag af sukkerstoffer.
Lusene i avnbøg påvirker kun begrænset planternes vækst og er ellers kun kosmetisk forstyrrende.
Vores anbefaling ved større angreb til bekæmpelse af lus i din hæk er at bruge nyttedyr. Det er en organisk og naturlig måde, hvor rovtæger eller bladlusgalmyg/-snyltehvepse udsættes i hækken, hvorefter de spiser lusene. Du kan bestille nyttedyr hjem til din egen have – lige her på nyttedyr.dk.
Et mindre angreb kan spules væk med koldt vand fra en vandslange.
Buksbom
Buksbomhalvmøl (Cydalima perspectalis)
Buksbomhalvmøllet er et nyere skadedyr på de danske breddegrader. Møllet er en form for sommerfugle, der typisk flyver om natten. Møllet lægger æg på undersiden af bladene på buksbomplanter. Æggene klækker derefter til små larver efter en uges tid. Larverne er grønne med hvide og gule striber, mens de også har rækker af sort prikker med hvide kanter. Ofte opdages mølinvasionen ikke, før larverne er udklækket.
De nyudklækkede larver begynder straks at æde blade og nye skud på planterne, mens de beskytter sig ved at spinde en masse hvide tråde, som minder om silke, mellem grene og blade. Larverne er særdeles grådige og stopper normalvis ikke før planterne er helt afløvet – i de kraftigste tilfælde overlever planterne ikke angrebene – men oftest vil de sætte nyt løv. Typisk vil man opleve 2-3 generationer af disse møl i løbet af en sæson.
Er din hæk plaget af buksbommøl, er det vigtigt, at du gør noget ved et, da arten overvintrer som forpuppet larve, beskyttet mellem to blade, som er bundet godt sammen af de silkeagtige tråde.
Det kan du gøre:
Vi anbefaler, at du bruger biologiske midler til bekæmpelse af disse larver. Derfor er det en god ide at sørge for gode forhold for nyttedyr i haven. Desuden kan det være en god ide, at sørge for redekasser til småfugle, heriblandt mejser, som er vilde med larverne.
Foruden naturens hjælp til bekæmpelse, er det også mulighed for biologisk bekæmpelse med produktet Larvex, som består af en naturlig bakterie, der kun virker mod larver af sommerfugle. Produktet har ingen negativ effekt eller indflydelse på andre insektarter, planter, mennesker eller dyr. Du kan læse mere om Larvex og købe det her.
HUSK, at hvis du skiller dig af med din buksbom, fordi den er meget hårdt angrebet og du vil erstatte den med nye/andre planter, så skal den afleveres til forbrænding og ikke som almindeligt haveaffald. På den måde undgår du at sprede larver og møl til andre haver i lokalområdet.
Bøg
Bøgebladlus (Phyllaphis fagi)
Bøgebladlus viser sig i hvide totter på undersiden af bøgens blade. I sommermånederne er det meget almindeligt, at bøgehække i Danmark får bøgebladlus. Det er helt naturligt og ganske ufarligt ved etablerede hække med flere år på bagen, men de hvide plamager, som lusene sætter, er ikke så kønne. Ved kraftige angreb på nyplantede hække bør de bekæmpes.
Sådan kan du gøre:
I vores færdighæk-produktion på Fyn bruger vi nyttedyr til at bekæmpe lusene – en organisk og naturlig måde, hvor rovtæger udsættes i hækken, hvorefter de bekæmper lusene. Du kan også bestille disse hjem til din egen have – du finder dem lige her.
Et mindre angreb kan spules væk med koldt vand fra en vandslange.
Du kan læse mere om bøgebladlus her.
Bøgegalmyg (Mikiola fagi)
Det kan forekomme, at bøgehækken får besøg af galmyggen i sommerhalvåret – det ses i form af underlige spidse galler/pupper på bladene. Disse pupper opstår fordi bøgegalmyggen har lagt æg i bladene på din hæk. Æggene udvikler sig til en larve, som sidder inde i puppen, i plantevævet på bladet.
Generelt har galmyggen kun kosmetisk betydning og skal derfor ikke bekæmpes. Størstedelen af gallerne vil blive reguleret effektivt af snyltehvepse og planternes eget forsvar. Snyltehvepse lægger deres æg i gallerne i løbet af sommeren og deres larver æder galmyggen i puppen.
Der er større risiko for at forstyrre den naturlige bekæmpelse ved at sprøjte hækken, end at man får ramt på galmyggen, som sidder godt beskyttet i puppen. Myggen kan desuden altid kan flyve ind fra omgivelserne igen. Derfor er den generelle opfordring, at du lader naturen gå sin gang og nyder de underlige skabninger.
Hvis du vil læse mere om galmyggen, kan du gøre det lige her.
Bøgebarkkræft (Neonectria ditissima)
Bøgekræft er heldigvis ikke en sygdom, som vi ser ofte i bøgehække, men det kan forekomme. Bøgekræft viser sig som et 'åbent sår' på stammen. Bøgekræft kommer oftest, hvis der er tale om dårlige forhold for planten, hvilket gør, at svampesporrene kan trænge ind i stammen eller grenene.
Når først svampen har fået ramt på bøgeplanterne, kan kræftsåret brede sig på tværs af stammen. Ofte forsøger planten at indkapsle og udbedre skaden, men ofte uden held. Hvis der konstateres bøgekræft i hækken, skal de ramte planter hurtigst muligt væk, da det kan smitte til de andre sunde bøgeplanter, hvis de har åbne sår. Vi anbefaler, at du fjerner alle planterne med konstateret bøgekræft hurtigst muligt. Send gerne billeder eller aftal en tid til at facetime med os, hvis du er i tvivl. Mekaniske skader fra eksempelvis en hækkeklipper kan ligne bøgekræft, men er jo helt ufarligt, så lad og hjælpe dig på vej ift. at vurdere det.
Du finder vores kontaktinformationer her.
Liguster
Bladpletsyge (Cercospora ligustrina)
Ligusterbladpletsyge er forårsaget af en svamp, som især angriber i fugtigt vejr. Svampen viser sig ved at lave sorte pletter på bladene, hvorefter bladene gulnes og til sidst falder af. Dette sker oftest sidst på sommeren. Svampen kan angribe de fleste ligustersorter, og det er helt almindeligt, men den angriber ikke andre planteslægter.
Bladpletsyge er ganske almindeligt, og det er sjældent, at det er i en sådan grad, at planten tager skade. Bladpletsvampen i liguster er sammenlignet med og er lige så almindeligt som det faktum, at mennesker bliver forkølede, når forholdene er til det. Du skal derfor ikke være nervøs – det er en midlertidig tilstand, og det går over igen. Til foråret vil planterne igen blive grønne.
Hvis din ligusterhæk har fået bladpletsyge, anbefaler vi, at du fjerner de nedfaldne blader, så smittetrykket mindskes. En velernæret ligusterhæk har et stærkere immunforsvar, og rammes derfor sjældent af sygdomme; husk at gøde og vande din ligusterhæk, især de første år – det er med til at holde hækken sund og i god vækst.
Læs mere om bladpletsyge her: Sygdom i liguster - Ligusterbladplet
Ligusterbladlus (Myzus ligustri)
Liguster kan, som mange andre hæktyper, også blive angrebet af bladlus. Dette viser sig ved, at bladene krøller sig sammen på langs, de gulner og på sigt visner. Lusene er meget små ca. 1 mm og sidder gemt i de krøllede blade, hvor de sidder og suger saften ud af bladenes celler (det er det, der gør dem gule).
Det kan du gøre:
Der er mange forskellige nyttedyr, som angriber bladlusene, og derfor vil det være en god ide at købe og udsætte nogle af disse. Du kan finde bladlusgalmyg og -snyltehvepse her. Inden du udsætter nyttedyr, er det godt at spule hækken med en kraftig vandstråle, som fjerner en del af lusene. Herefter udsættes nyttedyrene, som stopper bladlusenes videre udvikling.
Småfugle vil også hjælpe til mod lusene. Hæng gerne nogle fuglekasser op i haven nær hækken.
Det er værd at huske på, at en velernæret ligusterhæk har et stærkere immunforsvar og derfor sjældent rammes af sygdomme; husk at gøde og vande din ligusterhæk, især de første år – det er med til at holde hækken sund og i god vækst.
Larver i liguster
Ligustersværmeren trives i ligusterhække og viser sig typisk i august. Disse ligusterlarver er grønne med hvide og lyse striber, og du vil typisk opdage dem, når de begynder at gnaske løs på bladene i hækken.
Normalt optræder larverne enkeltvis, så du vil sjældent se en stor flok af dem. Derfor har de heller ikke evnen til for alvor at gøre skade på din hæk. Det er værd at bemærke, at selvom larven spiser løs af bladene, er den ikke direkte skadelig for hækken. Din hækplante vil ikke gå ud, så du behøver ikke at gøre noget. Det er dog en god idé at holde øje med larverne og gribe ind, hvis angrebet bliver alvorligt.
I langt størstedelen af tilfældene vil larverne forsvinde af sig selv, og ligusterhækken vil blomstre igen til foråret, som den plejer.
Kirsebærlaurbær
Haglskudssyge (Stigmina carpophila / Pseudomonas species)
Haglskudssyge er almindelig udbredt og kan skyldes enten en svamp eller en bakterie. Det er let at kende, da bladene ser ud som om, de er skudt med hagl.
Hækken har en naturlig reaktion der gør, at et sygdomsangreb hurtigt indkredses af en ring på bladet, hvorefter pletten falder ud. Herved opnår planten, at sygdommen ikke spredes yderligere til resten af planten.
Kraftige angreb forekommer i perioder med fugtigt vejr. Undgå i øvrigt at vande direkte på planterne/bladene, da dette også gør dem unødvendigt fugtige og dermed inviterer til angreb.
Der er ikke rigtigt muligt at foretage en egentlig bekæmpelse bortset fra at fjerne angrebne blade og holde dine planter sunde og i god vækst med gødning og vand, især de første år. Sørg desuden for at fjerne nedfaldne blade i efteråret, så du dermed undgår at bakterier overvintrer og starter en ny cyklus i foråret.
Naur, Tjørn, Vintereg
Meldug (Erysiphaceae)
Meldug er en af de plantesygdomme, som er lettest at få øje på. Det er en svampetilstand, som får det til at ligne mel, der drysser ud over bladene. Melduggen angriber næsten altid de yngste og mest frisk skud på planterne.
Svampen angriber plantes yderste cellelag, hvilket fører til en hæmning af plantes fotosyntese og kan derved svække planten. Et mindre meldugangreb sætter væksten på planterne lidt i stå, men har ingen alvorlige følger. Svampen er desuden afhængig af planten og vil derfor ikke udvikle sig på visne blade.
Det er ofte unødvendigt at gøre noget ved meldug. Ønsker du ikke at se på svampen, så kan du blot klippe de påvirkede skud af og sørge for, at de er samlet op fra jorden, så svampen ikke overvintrer og starter forfra næste år.
Desuden kan du med fordel sørge for, at planterne er passet godt med vand og gødning, da svampen oftest rammer planter, som har det tørt.
