Tlf. +45 65 99 21 95

Full Star Full Star Full Star Full Star Full Star 4.9 af 5 stjerner på Trustpilot

Thujahæk

Thuja er en af Danmarks mest populære stedsegrønne hækplanter, og det er der god grund til. Med sit tætte, grønne løv året rundt er en thujahæk det oplagte valg for dig, der ønsker en smuk, vedligeholdelsesvenlig og effektiv hæk, som skærmer mod indkig, vind og støj. Hos PRIMA FÆRDIG HÆK finder du thuja i nøje udvalgt kvalitet, leveret med klump og med grogaranti, og vi tilbyder både plantningsvejledning og personlig rådgivning.

Uanset om du spørger: "Hvornår kan jeg plante thuja?", "Hvor hurtigt vokser en thujahæk?" eller "Skal jeg vælge 'Brabant' eller 'Smaragd'?" – så får du svar og vejledning direkte fra eksperterne.

shipping

Gratis fragt

På alle ordrer uanset pris

calendar

Du vælger leveringsdagen

Få hækken den dag, du vil plante

clock

Tæt hæk med det samme

Mindst 4 år i marken sikrer en tæt hæk fra dag ét

leaf

Grogaranti

Sund hæk eller pengene tilbage

Stedsegrøn og elegant thujahæk

Thuja er en nøjsom og taknemmelig plante. Den er meget hårdfør, vindstærk og tørketålende, den kræver minimal pasning og pleje, den dufter og får små bær, og den angribes ikke af dyr. Den tåler både sandet og leret jordbund, klarer byluft fint og trives bedst i sol til let skygge.
Med andre ord: ønsker du privatliv og læ året rundt uden at bruge weekender på hækken, er thuja svær at slå. Uanset om du har en lille parcelhushave eller et større udendørsareal, giver en thujahæk et elegant og tidløst udtryk.

Vælg den rigtige højde: fra 40 til 200 cm

Vores thuja fås i højder fra 40 cm helt op til 200 cm, og det er et af de bredeste højdespænd i vores sortiment. Det giver dig mulighed for at bruge thuja til mere end blot afskærmning i skel.

Skal hækken skærme mod indkig fra naboer eller vej?
Så skal du typisk op i mandshøjde, altså fra omkring 180 cm og op til 200 cm.

Skal hækken dele haven op i rum eller ramme en terrasse ind?
Så er en hæk på 100-150 cm ofte rigeligt, og den giver et lettere udtryk, hvor du stadig kan se ud over den.

Skal hækken kante en indkørsel, en sti eller et bed?
Så er de lave højder fra 40 cm det rigtige valg. Her fungerer thuja som en tæt, grøn kant, der holder formen hele året.

Har du travlt med at få privatliv?
Køb højden fra start. En thuja vokser 30-50 cm om året fra år 2, hvilket er hurtigt, men der går altså flere sæsoner, før en lav hæk er blevet helt høj.

Er du i tvivl, så ring til os på 65 99 21 95, så hjælper vi dig med at finde den rigtige højde og regne antallet af planter ud.

Kvalitet og tryghed du kan regne med

Nøje udvalgt kvalitet. Vores thuja er udvalgt med fokus på tæt vækst og fylde hele vejen fra bund til top. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten i noget af vores sortiment.
Grogaranti. Du får grogaranti på din thujahæk. Følger du vores plante- og pasningsvejledning, garanterer vi, at hækken gror. Ellers sender vi kvit og frit en ny.

Thuja Smaragd

Færdig thujahæk på vej til dig

At bestille en færdig thujahæk hos os er en simpel og hurtig procedure. Du behøver blot at vælge en thujahæk fra vores udvalg, angive leveringsdatoen og grave en planterende med målene 40 cm i bredden og 30 cm i dybden. På denne måde er du allerede 90 % i mål.

vaelg-din-haek 01

01 Vælg thujahæk

Vi har gjort det nemt for dig at få en thujahæk. Vælg den sort, der passer bedst til dig og din have.

Levering af PRIMA FÆRDIG HÆK 02

02 Levering

Thujahækken leveres til dig med en massiv rodklump i biologisk nedbrydeligt jutelærred. Du vælger selv leveringsdatoen, når du bestiller. Leveringstiden er 2 hverdage.

Hækplanter ikon 03

03 Plant

Plantning af thujahækken er nemt. Jordklumpernes størrelse er tilpasset planterenden, og planterne leveres på paller, hvorfra de nemt kan snuppes en efter en og sættes ned.

Bestil plantning af thujahækken

Vores vigtigste mål er din fulde tilfredshed med den nye thujahæk. Derfor tilbyder vi at tage os af plantningen af din thujahæk som et tilkøb. Prisen for tilkøbet afhænger af hvor mange meter, du skal have plantet, og kan ses ved bestilling af din thujahæk. Du vælger selv en passende dato, og senest 2 hverdage efter din bestilling vil du modtage en endelig bekræftelse. Vores erfarne anlægsgartnere sørger på leveringsdagen for korrekt plantning af din PRIMA FÆRDIG HÆK®.

Hvis du er i tvivl om forholdene i din have, anbefaler vi et konsulentbesøg, hvor en af vores anlægsgartnere kan rådgive om nødvendige tiltag for at sikre succes med din thujahæk.

Flytning af en LIGUSTRUM VULGARE LIGA

Pleje af din thujahæk

Thuja kræver minimal pasning og pleje, og med disse fire ting sikrer du din hæk de bedste levevilkår.

Vand din thujahæk med drypslange.
Når du etablerer en ny hæk, er det en god idé at tilkøbe en drypslange. Vanding er nemlig afgørende for at få succes med hækken, og drypslangen hjælper dig med at vande rigtigt, tilstrækkeligt og målrettet. Når du udlægger en drypslange, drypper vandet langsomt ned på jorden, så det kan nå at blive optaget i stedet for at løbe af. Det målretter vandingen 100 % og reducerer dit vandforbrug, hvilket er godt for både din pengepung og for miljøet.

Giv din hæk gødning.
Vi anbefaler HORNUM hækgødning eller en lignende gødning to gange årligt: slut april og slut juni. Brug cirka 1 dl pr. meter hæk, og strø gødningen ud på jorden langs hækken.

Afdæk med Champost jordforbedring.
Når du har plantet din færdighæk i forårsmånederne, kan du med fordel afdække jorden med et lag jordforbedring. Det indeholder gode næringsstoffer og hjælper med at holde ukrudt væk. Det giver ikke værdi at udlægge jordforbedring om vinteren, da planterne er i vinterdvale. Om vinteren vil sne og slud blot vaske gødningen af jorden, inden hækken igen er klar til at optage den, når den vågner i marts eller april.

Hækklipning.
Vi anbefaler, at du klipper din thujahæk én gang om året i slutningen af juni. Både 'Brabant' og 'Smaragd' klippes på samme tidspunkt.

Ofte stillede spørgsmål om thujahæk

Hvad er forskellen på en færdig thujahæk og almindelige thujaplanter?

Almindelige thujaplanter er unge planter, som du selv skal passe og klippe i mange år, før de danner en tæt hæk. En færdig thujahæk fra PRIMA FÆRDIG HÆK® har 4-7 års professionel gartnerpleje bag sig, er rodbeskåret og formklippet flere gange årligt og er tæt fra bund til top allerede ved levering.

Hvor hurtigt vokser en thujahæk?

Det første år vokser hækken 5-10 cm, da den skal etablere sig. Derefter vokser Thuja 'Brabant' cirka 30-50 cm om året og Thuja 'Smaragd' cirka 20-30 cm om året.

Hvor bred bliver en thujahæk?

Thuja 'Smaragd' bliver 1,5-2 meter bred og egner sig derfor godt, hvor pladsen er trang. Thuja 'Brabant' er kraftigere og kan blive 3-4 meter bred. De fleste haveejere klipper hækken i den ønskede bredde.

Hvornår skal jeg klippe min thujahæk?

Én gang om året i slutningen af juni. Både 'Brabant' og 'Smaragd' klippes på samme tidspunkt.

Får en thujahæk bær?

Ja, thuja sætter små bær. De er ikke spiselige, og ligesom resten af planten er de giftige, så det er værd at være opmærksom, hvis der færdes dyr eller små børn langs hækken.

Tåler thuja skygge og tørke?

Ja. Thuja er både skyggetålende og tørketålende og klarer desuden byluft, vind samt både sandet og leret jordbund. Den trives bedst i sol til let skygge.

Skal jutelærredet omkring rodklumpen fjernes, når jeg planter?

Nej. Jutelærredet skal blive siddende. Det beskytter rødderne under etableringen og nedbrydes naturligt i jorden.

Hvad dækker grogarantien?

Følger du vores plante- og pasningsvejledning, garanterer vi, at hækken gror. Ellers sender vi kvit og frit en ny. Garantien dækker ikke frostskader, hvis du planter i de kolde måneder fra oktober til marts.

Kan I plante hækken for mig?

Ja, plantning kan tilkøbes ved bestilling, og vores erfarne anlægsgartnere planter hækken på leveringsdagen.

Se hvad der sker på vores Instagram