Tlf. +45 6599 2195

Full Star Full Star Full Star Full Star Full Star 4.8 af 5 stjerner på Trustpilot

Liguster liga hæk

Har du en gammel ligusterhæk og drømmer om en ny ligusterhæk?

Hvis du skal udskifte din gamle ligusterhæk med en ny ligusterhæk, anbefaler vi at skifte jorden. Dette sikrer optimale vækstbetingelser for din nye PRIMA FÆRDIG HÆK®.

Hvorfor skifte jorden?

Din eksisterende ligusterhæk har stået på samme sted i mange år, derfor indeholder jorden mange svampe. Disse svampe er uhensigtsmæssige for etableringen af din nye PRIMA FÆRDIG ligusterhæk. Når du planter en ny ligusterhæk, kan disse svampe og mikroorganismer stresse den nye ligusterhæk, hvilket gør det svært for den at etablere sig. Derfor er det vigtigt at skifte jorden, hvor den nye ligusterhæk skal plantes.

 

Hvordan skifter du jorden?

  1. Fjern den eksisterende ligusterhæk.
  2. Grav en rende der er 60 cm bred og 40 cm dyb.
  3. Fyld renden med muldjord eller PRIMA FÆRDIG HÆKMULD. Du skal bruge omkring 250 liter jord eller hækmuld per meter.
Tjek dine jordforhold

Hvilken jord skal du bruge?

Vi anbefaler at bruge frisk jord, gerne harpet muld, som er velegnet til plantning. For optimal trivsel kan du blande jordforbedring i den harpede muld og afslutte med en 3-5 cm topdressing af jordforbedring. Alternativt kan du bruge hækmuld, som allerede indeholder næringsrig jordforbedring.

OBS! Vi anbefaler ikke at anvende kompost fra genbrugspladser i rodzonen, idet koncentrationen af næringsstoffer kan svide rødderne og dermed skade planterne.

LIGUSTRUM VULGARE LIGA

Gælder det for alle ligustersorter?

Uanset om du har liguster ’Liga’, liguster ’Atros’ eller andre ligustersorter, anbefaler vi stadig at skifte jorden, hvis du planter PRIMA FÆRDIG HÆK liguster, hvor der tidligere har stået liguster. Er du i tvivl om, hvilken sort du har, kan du sende et billede til [email protected], så hjælper vi dig med at finde den perfekte PRIMA FÆRDIG HÆK® ligusterhæk til dig.  

Bør du vælge en anden type hæk?

Bor du i et såkaldt ligusterkvarter – så skal du overveje dit valg af hæk. Hvis du har mange liguster i dit kvarter, så er det en god ide at plante en anden type hæk. Dette skyldes, at der er mange ligustersvampe i området, som vil gøre etableringen af din nye liguster svære. Derfor er det altid en god ide at plante en anden type PRIMA FÆRDIG HÆK®, f.eks. bøg eller avnbøg ’Vinter Premium’.