Gødning af ligusterhæk
For at sikre, at din ligusterhæk trives bedst muligt, er det vigtigt at give hækken den rette næring. Brugen af gødning tilfører næringsstoffer til hækken og stimulerer vækst. Læs denne guide og bliv klogere på, hvordan du gøder din ligusterhæk korrekt, og giver hækken de bedste vækstvilkår.
Hvornår skal man gøde sin ligusterhæk?
Hvis du bruger organisk gødning, anbefaler vi at du giver din ligusterhæk gødning d. 1. april, d. 1. juni og d. 1. august. Hvis du bruger uorganisk eller en kombination af organisk og uorganisk er vores anbefaling, at du gøder din ligusterhæk d. 1. maj, d. 1. juli og igen d. 1. september.
At have en sund og velplejet ligusterhæk kræver, at du er opmærksom på næringen i hækken og giver den regelmæssig gødning. Overordnet vil man altid få den bedste og sundeste ligusterhæk, ved at være ihærdig med at give den gødning. Du bør være særlig opmærksom på gødning de første 2-3 år efter plantning hos dig, for at give hækken de bedste vilkår for at etablere sig. For at holde hækken sund og frodig, er det klogt at fortsætte gødskningen efterfølgende også.
Hvis du er i tvivl om hækkens tilstand, er du velkommen til at sende os et foto af din hæk på mail [email protected]. Så hjælper vi dig med at vurdere din ligusterhæks gødningstilstand. Skriv kort om din hidtidige gødning.
Hvor meget gødning skal man bruge?
Bruger du organisk gødning fra HORNUM skal du give din ligusterhæk ca. 3,5 dl. (250g) pr. meter hæk tre gange årligt d. 1. april, d. 1. juni og d. 1. august.
Giver du ligusterhækken uorganisk gødning (14-3-14) skal du give 100 g. pr. meter hæk pr. gang.Giver du en kombination af organisk og uorganisk gødning, skal du bruge 100 g. organisk gødning og 50 g. uorganisk gødning pr. meter hæk pr. gødning. Vælger du at bruge uorganisk enten alene eller i kombination, skal du gøde tre gange årligt d. 1. maj, d. 1. juli og d. 1. september.
Gødning af nyplantet ligusterhæk
Hvis du planter din ligusterhæk fra foråret og hen til sen sommeren, bør du give den gødning for at tilføre næringsstoffer til hækken. Dette vil være med til at give en kraftig og sund vækst. I de første år, mens din ligusterhæk stadig er ung, bør du give den gødning flere gange om året.
Vi anbefaler, at du gøder din ligusterhæk tre gange årligt.
Med organisk gødning (N-P-K 6-2-5) d. 1. april, d. 1. juni og d. 1. august.
Med uorganisk gødning eller en kombination med organisk- og uorganisk gødning d. 1. maj, d. 1. juli og d. 1. september.
Gød din ligusterhæk det år, du planter den og de efterfølgende 2-3 år.
Gødning af ældre ligusterhæk
En veletableret ligusterhæk er nem at passe og kræver ikke hyppig tilførsel af næringsstoffer, men det kan stadig være gavnligt at give gødning minimum én gang om året. Dette vil være med til at vedligeholde hækken og dens grønne blade.
En god måde at følge gødningstilstanden er ved at se på bladenes farve. For at holde ligusterhækken i god og sund vækst, skal løvet holdes mørkegrønt. Hvis hækken er gul eller lysegrøn er det tegn på næringsmangel. Hvis du ikke har givet gødning for nylig, er det absolut tid til at give ligusterhækken gødning. Du vil efter 4-6 uger kunne se at løvet er blevet grønnere, hvis du bruger organisk gødning. Bruger du uorganisk vil du kunne se, at løvet er blevet grønne efter 2-3 uger.
Sådan gøder du din ligusterhæk
Selve gødningsprocessen er ret enkelt og ligetil. Strø gødningen ud på jorden langs hækken, så gødningen kan trænge ned i rodnettet. Forsøg at tilføre gødningen så tæt ved hækkens basis som muligt. Det er vigtigt, at du sikrer en jævn fordeling, så alle dele af hækken får lige meget næring.
Gødningen trænger ned i jorden i takt med at det regner, eller du vander din hæk. Sørg for at vande gødningen ned i jorden, hvis den tilføres i en tør periode. Gødningen virker nemlig først, når den er vandet ned i jorden.
Hvor meget gødning du bør anvende, afhænger både af den valgte gødning og jordtypen. For at undgå overgødning er det vigtigt at holde sig til de anbefalede mængder. Men husk, at de anbefalede mængder er baseret på en almindelig god humus havejord. Er din jord meget sandet, har den et større behov for gødning end en lerholdig jord. Du kan derfor godt afvige fra de anbefalede mængder, hvis din jordtype tillader det.
Hvilken gødning er bedst til ligusterhæk?
Når du har styr på processen med at gøde din ligusterhæk, melder det næste vigtige spørgsmål sig: Hvad er den bedste gødning til ligusterhækken?
Der findes utrolig mange forskellige gødninger til haven, men den bedste til ligusterhækken er en, der er specifikt velegnet til hæk. Sådanne type gødning er udviklet udgangspunkt i hækkens behov, og det sikrer, at din ligusterhæk får de nødvendige næringsstoffer for at trives og udvikle sig optimalt. En balanceret uorganisk gødning med passende mængder kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) er derfor ideel at bruge, hvis du drømmer om en sund ligusterhæk.
Når du leder efter den bedste gødning til din ligusterhæk, anbefaler vi at gå efter en organisk gødning. Organisk gødning frigiver næringsstofferne langsomt over tid, hvilket reducerer risikoen for at svide rødderne på hækken. Den langsomme frigivelse af gødningen betyder, at effekten tager tid, men til gengæld minimeres risikoen for overgødning.
Du kan også vælge at bruge en uorganisk gødning, som har en hurtigere effekt. Her er det særligt vigtigt at gå efter den rigtige NPK-fordeling. Vi anbefaler en NPK 14-3-14, hvis du vælger en uorganisk gødning. Denne type gødning frigives hurtigt, og man skal være påpasselig med ikke at komme til at overgøde hækken.
Organisk gødning fra HORNUM
Hos PRIMA FÆRDIGHÆK forhandler vi organisk gødning fra HORNUM, som er særdeles velegnet til at pleje din ligusterhæk. Denne gødning er 100% organisk og indeholder alle de næringsstoffer, der er vigtige for at få en sund og frodig ligusterhæk. Med en optimal kombination af kvælstof (N), fosfor (P), og kalium (K) i et 6-2-5 NPK-forhold, sikrer gødningen, at hækken får en afbalanceret næring.
Gødningen er findelt i små korn, hvilket sikrer en jævn fordeling, når du stryger den langs hækken. Hvis du bruger gødning fra HORNUM skal du bruge ca. 3,5 dl. (250g) gødning pr. meter hæk. En spand rækker til ca. 15 meter hæk.
FAQ:
Gødning af ligusterhæk
Hvornår skal jeg begynde at gøde min ligusterhæk?
Vi anbefaler at påbegynde gødningen af ligusterhækken om foråret, når planterne er vågnet fra vinterdvale. Bruger du organisk gødning begynd gerne omkring d. 1. april. Bruger du uorganisk begyndt omkring d. 1. maj. Dette vil give hækken den nødvendige næring for at trives og vokse sundt.
Hvor ofte og hvornår skal jeg gøde min ligusterhæk?
Er din hæk nyplantet, skal du være ekstra opmærksom på at tilføre næringsstoffer til hækken. I de første år, mens din ligusterhæk stadig er ung, bør du give den gødning tre gange om året.
Vi anbefaler, at du gøder din ligusterhæk med organisk gødning tre gange årligt: 1. april, 1. juni og 1. august.
Eller med uorganisk – evt. i kombination med organisk/uorganisk: 1. maj, 1. juli og 1. september.
Skal jeg gøde min ligusterhæk hvert år?
Vi anbefaler, at du gøder din ligusterhæk det år, du planter den og de efterfølgende 2-3 år.
Er din ligusterhæk veletableret, kræver den ikke lige så hyppig tilførsel af næringsstoffer, men det kan stadig være en god idé at give gødning minimum én gang om året. Dette vil være med til at vedligeholde hækkens trivsel og dens grønne blade.
Hvordan gøder jeg min ligusterhæk?
Fordel gødning jævnt langs hækken, så den når ned i rodnettet. Gødningen trænger ned i jorden i takt med at det regner, eller du vander din ligusterhæk. Sørg for at vande hvis du gøder i en tør periode.
Hvilken type gødning er bedst til ligusterhæk?
Den bedste gødning til ligusterhæk er en, der er specifikt velegnet til hæk og har en afbalanceret fordeling af kvælstof, fosfor og kalium (N-P-K).
Vi anbefaler at gå efter en organisk gødning. Den frigiver næringsstoffer langsomt og reducerer risikoen for rodsvidning og overgødning.
Hvor meget gødning skal jeg bruge?
Hvis du anvender organisk gødning fra HORNUM, skal du bruge ca. 3,5 dl. gødning pr. meter ligusterhæk.
Hvordan undgår jeg overgødning af min ligusterhæk?
Overgødning kan være skadeligt for din ligusterhæk. Følg derfor altid doseringsanbefalingerne. Hvis du er usikker, er det bedre at bruge mindre gødning og supplere senere, hvis det er nødvendigt.
Hvornår skal jeg stoppe med at gøde min ligusterhæk?
Vi anbefaler, at du stopper gødningen af din ligusterhæk om efteråret, inden planten går i dvale. Giv derfor gerne sidste omgang gødning omkring d. 1. september. Dette vil hjælpe hækken med at forberede sig på vinteren uden at fremme ny vækst, der kan blive skadet af frost.
Relaterede artikler
Hvilken type ligusterhæk skal jeg vælge?
Vi gennemgår de forskellige typer af ligusterhække, så du nemmere kan vælge, hvilken type du have.
Hvor hurtigt vokser en ligusterhæk?
Ligusterhække er kendt for at have en moderat hurtig vækst, der hurtigt giver afskærmning. Læs mere om vækst af en ligusterhæk.
Jord til ligusterhæk
Kvaliteten af den jord du planter din hæk i, har betydning for, om din ligusterhæk vil få et godt liv hos dig. Læs vores guide og bliv klogere på emnet.
Klipning af ligusterhæk
Hvordan og hvornår skal du klippe ligusterhækken? Læs vores guide og få svar på alle dine spørgsmål.
Ligusterblade
Liguster er en klassisk hækplante, der er kendt for sine tætte vækst og grønne blade. Læs mere om kendetegn ved ligusterblade.
Sygdom i liguster: Ligusterbladplet
Ligusterbladplet er en helt normal og ganske ufarlig sygdom i ligusterhække. Læs her, hvad du kan forvente, og hvad du skal gøre.
Plantning af ligusterhæk
Læs vores guide og få en trin-for-trin guide til, hvordan du planter din ligusterhæk og få svar på, hvornår det bedste tidspunkt for plantning er.
Pleje og pasning af ny ligusterhæk
Bliv klogere på, hvordan du får det meste ud af din ligusterhæk med korrekt pasning og pleje.
Udskiftning af gammel til ny ligusterhæk
Skal du plante liguster på liguster? Sådan udskifter du din gamle ligusterhæk med en ny for optimal vækst.
Beskæring af ligusterhæk
I denne guide vil vi give dig tips til optimal beskæring af din ligusterhæk, så den forbliver sund og smuk i mange år.