Tlf. +45 6599 2195

Full Star Full Star Full Star Full Star Full Star 4.8 af 5 stjerner på Trustpilot

liguster Green Diamond

Ligusterblade

Liguster er en klassisk hækplante, der er kendt for sine tætte, grønne blade og robusthed. Netop derfor er denne type hæk helt ideel til at skabe privatliv, skærme mod vind og give lidt kant til haven. Og så er ligusterhækken god til de utålmodige, da den vokser hurtigt og kan tilpasse sig forskellige jordtyper og klimaer.

Kendetegn ved ligusterblade

Fra forår til efterår
Ligusterblade begynder at springe ud i det tidlige forår – typisk i april måned. De nye blade er lysegrønne og bløde, hvilket giver din hæk et frisk og levende udseende efter vinterens kulde.

I løbet af foråret og sommeren udvikler ligusterhækken sig hurtigt. Bladene bliver mørkere og tykkere, hvilket resulterer i en tæt og fyldig hæk. Så når naboens børn rykker ud i sommervarmen, er den tætte bladmasse alletiders til at skabe både privatliv og skærme mod vind og støj.

En af de skønneste egenskaber ved ligusterblade er, at de forbliver grønne langt ind i efteråret og nogle gange endda indtil vinterens frost rammer. Det betyder, at din hæk bevarer sit frodige udseende en stor del af året.

Hvad kendetegner ligusterbladene?

Ligusterblade er kendt for deres glatte, aflange form og blanke overflade. De måler typisk mellem 4 og 6 cm i længden og sidder modsat hinanden på grenene. Deres dybe grønne farve og tætte vækst gør dem i stand til at skabe en smuk, tæt hæk.

Liguster Ovalifolium blade

Ligusterens bær - en bonus til biodiversiteten

Ud over de smukke blade producerer ligusterhækken flotte, velduftende hvide blomster om sommeren – og disse er det helt perfekte sted, når havens insekter søger næring. Efter blomstringen kommer der små, sorte bær i sensommeren til efteråret. Disse bær er en vigtig fødekilde for fugle og bidrager til biodiversiteten i din have. Selvom bærrene ikke er spiselige for mennesker, giver de en ekstra dimension af liv og aktivitet, som du kan sætte pris på, mens du nyder en god kop kaffe med udsyn til din ligusterhæk.