3 ting du skal være særlig opmærksom på før og efter plantning
JORDFORHOLD OG VANDING
Det er nemt og hurtigt at plante en PRIMA FÆRDIG HÆK®, og du behøves ikke have grønne fingre for at få succes med plantningen. Tre ting er dog helt essentielle for, at din færdighæk vil få et godt liv hos dig – nemlig kvaliteten af den jord du planter færdighækken i samt jorden under planterenden (undergrunden), og om du husker at vande tilstrækkeligt.
Du skal tænke på jorden som dét måltid mad, du giver din hæk at leve på. Hvad er det for et måltid mad, du tilbyder dine planter at leve i og af på plantestedet? Er det et godt måltid bestående af god næringsrig og sund jord, så får du glade planter. Tilbyder du et magert måltid bestående af sand eller ler, så får hækken meget svært ved at blive mæt og glad. Følg vores nemme jord-guide, så går det hele ganske let.
De første to år efter plantning skal du være opmærksom på at vande din hæk. Herefter har færdighækkens rodnet fået så godt fat i undergrunden, at den kan leve uden din hjælp. Kommer der en ekstrem tørkeperiode på 3. året efter plantning skal du dog også være opmærksom på at vande dette år. Vanding er nøglen til succes og lidt længere nede i dette skriv serverer vi en nem film om vanding. Filmen viser dig præcist, hvad du skal gøre for, at du kan være sikker på, at du har vandet tilstrækkeligt med din drypslange.
TJEK JORD-FORHOLDENE I DIN HAVE
- Inden du bestiller færdighæk og går i gang med at plante anbefaler vi, at du finder spaden frem og går hen til plantestedet, hvor du påtænker at plante din nye færdighæk. Nu skal du nemlig tjekke jordforholdende, så du sikrer dig, at der er god jord, så hækken har noget at leve af efter plantning.
- Grav et hul i jorden og se, hvilken type jord du har. Grav gerne ned i en dybde på 50 cm. Når du graver kan du hurtigt blive klog på, om du har en god jord. En god jord er mørkebrun og smuldrende med en god sammensætning af sand, ler og humus. Det betyder nemlig, at vand, rødder og ilt kan passere i jorden, mens ler og humus holder på fugt og giver god næring.
Er du i tvivl? Vi er altid klar til at hjælpe! Hvis du har brug for vejledning eller har spørgsmål til din jord, er du meget velkommen til at sende et billede af hullet (gerne med en dybde på 50 cm) på mail: [email protected].
Husk altid at tjekke op på, at jorden ikke er hård og uigennemtrængelig, der hvor du ønsker at plante din færdighæk. Hvis det er tilfældet, skal jorden løsnes i mindst 1 meters dybde, så rodnettet kan skyde nedad uden at møde en hård og uigennemtrængelig jordlag, der forhindrer plantens naturlige vækst og trivsel. Typisk opstår disse ekstremt hårde jordlag ved nybyggerhuse, hvor der har kørt tunge maskiner henover jorden og presset jorden helt tæt sammen. I en sådan jord kan plantens rødder ikke komme igennem og derfor skal du løsne jorden helt ned til 1 m. dybde i planterenden til færdighækken.
SANDET JORD
Hvad betyder sandet jord?
Mange ved, at kartofler er er glade for sandet jord – det er ikke tilfældet for færdighæk. En sandet jord indeholder ikke meget næring for færdighækkens rodnet ligesom vand heller ikke binder godt til sand, hvorved vandet ikke bindes til jorden. Det betyder, at planterne hurtigt skal nå at suge væske til sig, inden vandet er forbi-passeret ligesom vandet også hurtigt vil fordampe i den varme sommertid. Det er ikke optimalt for færdighækkens trivsel og mulighed for optag af vand og næring generelt.
Hvad skal du gøre?
Du kan gøre to ting. Enten graver du alt sandet væk og skifter jorden i planterenden ud med alm. god muldjord, som du måske har et andet sted i haven. Du kan også tilkøbe ny jord hos os. Du kan også mixe den eksisterende jord med organisk Champost jordforbedring eller hækmuld. Dette kan bestilles her hos os på primafærdighæk.dk – nemt og bekvemt. Dette bevirker, at jorden bliver grovere og mere fugtig og derved kan binde vandet, hvilket er vitalt for planternes trivsel.
Efter plantning hælder du 5 cm Champost jordforbedring på plantestedet, som fungerer som en afsluttende topping. På den måde har du har sikret dig, at solen ikke kan trænge igennem jordforbedringen og give liv til ukrudtsspiring. Champost jordforbedring er et 100% organisk produkt bestående af komposteret hestemøg. Når du topper af med dette lag efter plantning i foråret, siver alle de gode næringsstoffer fra gødningen ned og giver næring til færdighækkens rodnet – en sand vitaminpille. Nemt, organisk og smart.
LERET JORD
Hvad betyder leret jord
Meget leret jord er for kompakt og dermed uigennemtrængeligt for færdighækkens rodnet. En sådan jord holder godt på vandet – faktisk for godt, da vandet kun meget langsomt kan sive ned fra græsplænen og ned til færdighækkens rodnet, hvilket jo er vitalt for at slukke plantens tørst og sikre sunde planter, der vækster. Derfor skal du mikse jorden op, så du får mere luft i jorden.
Hvad skal du gøre?
Bland din eksisterende lerjord i planterenden op med Champost jordforbedring eller hækmuld – 50% af eksisterende jord mixet med 50% nyt jord. Mix det godt sammen i planterenden. Du kan også blande din eksisterende lerjord op med vasket grus/sand. Du skal tilkøbe noget der er 0 – 4 millimeter i diameter, så er det fint grus/sand. Mix 50 % af dette grus/sand i din eksisterende lerede jord, så har du sikret mere luft i jorden – så bliver hækken glad.
MULDJORD
Hvad betyder muldjord?
Organiske nedbrudte plantematerialer er kernen til en sund jord med god krummestruktur og en super kilde til næring for hækken. Det er egentlig bare døde planter, rødder, gødning og hvad der ellers i og på jorden af levende ting og sager, som har været igennem de regnorme, svampe og bakterier, der først tager for sig af retterne. Når du ikke længere kan se, hvad tingene har været, er de blevet til humus.
Humus i jorden har nogle fantastiske egenskaber, hvis vi ser på det med færdighækkens briller. Det forbedrer strukturen betragteligt, så vand og rødder nemmere kan trænge igennem jorden, og når mikroorganismerne har taget for sig af retterne, er der god føde til planterne i form af blandt andet kvælstof. Samtidigt holder humus på vandet i jorden, så den bliver mere tørkeresistent.
Hvad skal du gøre?
Ingenting – din jord er i trivsel og mangler ikke noget, så det er jo bare dejligt nemt.
BESTIL DRYPSLANGE OG SOV ROLIGT OM NATTEN
Vand er nøglen til succes med din færdighæk. Når du planter store færdighæk er det vigtigt vigtigt vigtigt, at du er opmærksom på vandingen. Læs med her, hvad du skal gøre. Se i videoen, hvordan du nemt tjekker, om du vander tilstrækkeligt.
Hvornår skal drypslangen tages i brug?
Vi anbefaler, at du køber en drypslange samtidigt med, at du bestiller din nye færdighæk, så du får det hele leveret på samme tid. På den måde er du klar til at få succes med plantningen af din nye hæk. Vi anbefaler, at drypslangen lægges ud oven på jorden umiddelbart efter plantningen af din nye PRIMA FÆRDIG HÆK® eller HERKULES HÆK®. Dette gør vandingen lettere at kontrollere og reducere vandforbruget. De første år skal du være særlig opmærksom på vandingen af din nye færdighæk.
Sådan bruger du drypslangen
Vi anbefaler, at du gennemvander planterne 1 – 2 gange om ugen alt afhængig af, hvor varmt det er og hvor meget nedbør vi har haft. Vores anbefaling er, at du starter med at vande 6-8 timer. Herefter laver du en stikprøve ved at grave et hul lige ved siden af rodklumpen, hvor du tjekker om hele rodklumpen er fuldstændig gennemvåd/sjaskvåd.
Hvis du kan se, at det nederste af jordklumpen stadig er tør, fortsætter du vandingen og tjekker igen senere om du er nået 100% i bund med din vanding. Til sidst ved du så præcist, hvor lang tid det tager at gennemvande din hæk hjemme hos dig.
Ved hver vanding er det vigtigt at der gennemvandes i 30 cm dybde. De 30 cm svarer til hvor langt klumperne med hækkens rodnet går ned i jorden, og det er særligt vigtigt, at disse bliver helt våde ved hver vanding. På de kraftige og lerede jordtyper tager det rigtig lang tid før vandet når at mætte jorden i 30 cm dybde, da vand har svært ved at trænge igennem ler, og derfor synker langsomt. Der kan således sagtens gå imellem 3 og 10 timer før du har vandet tilstrækkeligt. Derfor er det meget krævende at vande med en kande eller en slange.
KONTAKT OS FOR HJÆLP
Har du spørgsmål eller andet, som vi kan være behjælpelige med, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar ved telefonerne, og er klar til at vejlede dig. Du må selvfølgelig også meget gerne sende os en mail eller kontakte os via Facebook.